Lad mig lige opsummere på 2020 i en helt ny og anderledes form; nemlig udelukkende fortalt i gode nyheder. Jep, du hørte rigtigt. I gode nyheder her fra hjemmet, fra sindet – og en lille smule fra verden udenfor.
Pernille og jeg har kunne fejre 2 års dag, hvilket i sig selv er ret sejt, synes jeg. For det er da ingen hemmelighed, at det til tider er svært at være kærester med de indlysende udfordringer, der nu engang følger med, når man er os. Topper man dén med den her pandemi, som jeg egentlig ikke vil skrive mere om, bliver det næppe mindre svært. Vi er særligt udsatte, og så er vi også arbejdsledere og mere eller mindre tvunget til at se væsentligt flere personer (ifa. hjælpere) end sundhedsmyndighederne anbefaler. Hvad vi, naturligt nok, ikke har kunne blande os i er, hvordan de så har gebærdet sig i fritiden. Hvem og hvor mange de har set osv. Helheden har givet anledning til bekymring, frustration, diskussion og tårer.
Men vi står stærkt. Vi står stærkere; for det er dét kærligheden kan. Sammen er vi nået hertil, hvor vi trygge i morgen aften kan samles omkring julemiddagen, som i øvrigt er lokal og har levet et godt liv her i Skærup, og bare hygge os sammen. Nyde anden – og hinanden.
Hverken Pernille eller jeg befinder os i en situation, hvor vi er truet på økonomien under pandemien (her bruger jeg lige ordet igen, fordi det rimer). Vi lever jo heldigvis i et land, hvor man i vores situation får en form for løn hver måned bare for at være os. Det er vi dybt taknemmelige for, måske endnu mere nu end nogensinde før. Og så er der jo vores lille plakatbiks, som der er fuld tryk på – for lige at bruge et brancheudtryk. Ja, jeg har vel faktisk lært, at flid og tålmodighed betaler sig. Vi har i år omsat for mere end 5x så meget som sidste år.
Men det er ikke det eneste sted, forandring har gjort sit indtog. I et andet lidt halvseriøst indlæg fortalte jeg om, at jeg var begyndt at gumle på nogle antidepressiver og i en periode også havde set en psykolog. Det var dengang. Nu har jeg skiftet den del ud med en enkelt, noget mildere pille, som jeg påtænker at kunne slippe på den anden side af nytår. Alt dette som resultat af, at jeg nu for alvor endelig har fundet mig helt tilpas i version 2.0 af mit liv med kæreste, kæledyr og en dagligdag som selvstændig med masser af fokus på byplakaten, og hvad der nu ellers fylder i mit fantastiske liv.
På sociale medier giver det genlyd af hvor stort et lorteår 2020, har været. Og uenig er jeg jo egentligt ikke, men hvor har det da også lært os meget. Om hinanden, om hygiejne, om medmenneskelighed og sammenhold. Det synes jeg faktisk er ret fint.
Lige nu ligger Ingeborg på tæppet på mine fødder og kigger på juletræet, som Pernille, Pia og Miké lige har pyntet. Pernille sidder ved min side og skaber servietringe af perler til julebordet i morgen, og om lidt vil jeg lune noget gløgg, smide stængerne i vejret og smække en julefilm på. Dét bliver godt. I morgen bliver godt – og det gør 2021 også.
Rigtig glædelig jul derude <3
Preben
