Skip to content →

Date archive for: oktober 2015

Ude af min comfortzone

cz

 

Jeg har egentlig altid betragtet mig selv som en JA-siger. Én der, ihvertfald indenfor fornuften og rimelighedens grænser, altid er med på den værste. Men er det sandheden, eller er det i virkeligheden bare sådan, at jeg allerhelst vil have omverdenen til at se mig?

Det er nok det sidste. Jeg er vanemenneske. Som udgangspunkt med på spontanitet, men jeg hader uventede gæster, ikke at have kontrol – og ryger jeg lidt ud af min egen forhåndsplanlagte døgnrytme, irriterer det mig også grænseløst. Dét også selvom jeg oftest kun kalendermæssigt er 4-5 dage fremme og er helt vild med at proppe aftaler ind.

Sådan har jeg det også med mine weekender, der for mit vedkommende meget gerne må være en smule rock’n’roll. Jeg er typen, der sætter meget høj pris på en lækker middag med bobler og gode vine, gerne efterfulgt af kaffedrinks, cocktails og bare sådan helt generelt lige “lidt ekstra”. Det er standard procedure, og selvom jeg set i bakspejlet har haft de sjoveste oplevelser og branderter gennem mit nu 34-årige liv på skumle værtshuse og ved mærkelige byfester, hvor jeg mere eller mindre er havnet ved tilfældigheder, vælger jeg altid stadig de samme typer steder.

I lørdags formede aftenen sig dog væsentligt anderledes end planlagt forventet. En pludselig tilstødende del af selskabet – kombineret med en måske mere løssluppen stemning end egnet til lækkert lounge – gjorde, at jeg røg helt ud af min comfortzone. Vi endte på et skummelt værtshus, eller, skummelt var det egentligt ikke, men gæsterne var lidt en kombi af klamme gamle sutter og så yngre, hvad skal man sige.. måske mere prisbevidste gæster. Vi var 6 afsted, og vi havde det sjovt. Det var hamrende billigt, og selv efter flere omgange med både shots, øl og breezers var dankort-bonnen under en tusse. Så tror da fanden, at stedet var så godt fyldt op.

Men som den ret forfængelige type, der igen bilder sig ind ikke at give en fuck for, hvad andre tænker om, hvad jeg gør og siger, testes jeg nu alligevel ret voldsomt i en sådan situation, på et lokalt værtshus milevidt fra min comfortzone. Her i byen, og vel egentligt også lidt længere væk efterhånden, er jeg et kendt ansigt, der stikker snuden frem, blander sig, og er meget i medierne. Det elsker jeg. Men det hæmmer også lidt, da jeg nærmest ubevidst alligevel konstant er bevidst om min handlen og gøren.

Ærligt; havde vi været til en privatfest eller på et værtshus i Sønderjylland eller andet steds nær langtbortistan, havde jeg nok haft nemmere ved at slippe den vilde Preben ud, og ikke bare kylling ud, når pigerne vil danse skørt, synge med på Fede Finn & Funny Boys – eller når der i fællesskab presses på for, at jeg skal hidse kørestolen op og indtage værtshusets “dansegulv” til tonerne af “You Spin Me Round”.

På mange måder er dette indlæg vel mest en note til mig selv. For sandheden er faktisk, at denne aften var én af mine bedste byture i nyere tid – og går der et skår af mig ved at te sig åndssvagt i et miljø, hvor de fleste andre i forvejen ter sig som kæmpeidioter? – Næ, det gør der ikke.

Leave a Comment