Skip to content →

Date archive for: april 2016

Personalechefens beretning

Holdet

April alligevel.. Det må da så afgjort være tid til årets første indlæg. Det er fuldstændig flippet, som tiden flyver, og jeg når det meste, men glemmer desværre lidt mig selv. Det kommer så til udtryk her, eller, det kommer ikke til udtryk – og det gør det i form af manglende indlæg og tanker.

Jeg har lavet en masse siden sidst; men vigtigst af alt, så har jeg lavet film. Min hidtil vildeste rejse, en optimistisk idé om at lave Vejle’s første spillefilm, blev efter års arbejde og 5 ugers hårde optagelser i torsdags realiseret, da den sidste scene var i kassen. Det er en ubeskrivelig følelse endelig at nå målet, og det hele bygger på en taknemmelighed, der svært kan gengældes. En taknemmelighed til de godt 70 mennesker der nærmest i døgndrift har rendt livet af sig selv de sidste mange uger, på ingen eller minimal løn, bare fordi Claus, Stefan og jeg engang fik en idé.

Som producer er min rolle at sætte holdet, håndtere presse, have overblik, forhandle og løse problemerne – helst før de opstår. Koordineringen samt pressedelen fylder normalt mest. Det var ihvertfald min erfaring fra tidligere mindre produktioner, fra events og andre projekter, men dér tog jeg groft fejl. At skulle være personalechef for knap 30 faste filmarbejdere, der ikke kendte hinanden, men skulle (forventedes) levere deres ypperste og samarbejde smilende selv på 10. arbejdstime, har været min største udfordring nogensinde. De var skam søde, og jeg er generelt vildt tilfreds med sammensætningen af holdet, men der vil altid være nogen, der falder ud, og der vil altid opstå problemer, store som små.

Den første uge måtte vi sende en person hjem, der desværre bare ikke fungerede som en del af holdet. Det var ubehageligt, men det er en del af arbejdet, og vi blev da også kaldt både det ene og det andet. Samtidigt har vi måtte justere kraftigt i rollefordelingen; fordi det var nødvendigt, og beslutningen viste sig også lynhurtigt at være den rette. Men det er svært. Det er svært at bede folk om at lave noget helt andet end først planlagt, især hvis de har glædet sig til netop disse opgaver og måske synes, at de nye er knap så fede. Det er svært, når disse mennesker er nogen af dem man holder allermest af. Det er svært, når der kommer titler, følelser og økonomi i spil – og det handler nok mest af alt om at holde tungen lige i munden og kunne adskille tingene. Dét lykkedes heldigvis.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville skrive, da jeg startede på dette indlæg, men nu endte det med noget om det at være kombineret producer og personalechef. Det kommer ret meget bag på mig selv, at netop denne del skulle tage så tungt på mig, men det bestemmer man jo ikke selv, og det var rart lige at få bare en smule af det ud på skrift. Til dagligt, om man vil, er jeg jo qua min situation også chef for mine hjælpere. Og selvom det nok næppe kan sammenlignes, handler det alligevel om at kunne læse og udvælge mennesker. Dét synes jeg bestemt, at jeg har formået, og det gør mig så glad, når jeg kan se, at der her blot få dage efter optagelserne, allerede tages initiativ til fællessamlinger og byture.

På billedet ses vores skønne hold lige efter sidste take på sidste scene. Jeg er dem evigt taknemmelig for indsatsen, ihvertfald de fleste af dem, og jeg glæder mig meget til at kunne fremvise den færdige film.

Cut!

Leave a Comment