Skip to content →

USA – Næh, du kan tro nej!

no-usa
Da min sagsbehandler og jeg for et stykke tid siden snakkede ferie, muligheder og drømme nævnte jeg for hende, at jeg jo havde haft en fantastisk tur på krydstogtskibet i 2014, og at jeg måske en dag kunne spare op og se hele verden på en 100 dages verdensomsejling. Dén drøm fejede hun lynhurtigt af bordet med beskeden om, at det lovmæssigt ikke kunne lade sig gøre. Man må nemlig maksimalt forlade landet i en måned, når man sidder i kørestol med muskelsvind og har en §96-løsning med handicaphjælpere ansat på fuldtid.
 
Udmeldingen provokerede mig meget, og ærligt talt ser jeg det både som frihedsberøvelse og i særdeleshed stærkt modsigende overfor hele tanken bag netop denne paragraf; nemlig at man skal kunne leve sit liv på lige vilkår med alle andre, ud fra den situation man nu engang befinder sig i.
 
Men man vælger sine kampe, og jeg lod den egentlig bare ligge – så kunne jeg jo tage den op, når den tid engang kom – hvis reglerne altså stadig var de samme.
 
I dag læser jeg så, at Aina Kamilla, der også sidder i kørestol med muskelsvind, sidder midt i dette dilemma lige nu.
 
Aina har sparet op til at kunne rejse 6 mdr. til USA, hun har hjælpere, der vil med på turen, hun har ok fra respirationscentret herhjemme samt lavet “nødaftaler” med hospitaler i USA. Hun har styr på hund, bolig, transport og visum. Hun har sponsorer og et tv-hold til at dække rejsen. Hun har kontakt til flere steder i USA, hvor hun kan holde foredrag og workshops. Ja, i det hele taget er Aina rigtig tæt på at kunne realisere en stor drøm, men lovgivningen sætter en brat stopper for det hele.
 
Er det fair?
Det synes jeg bestemt ikke :-(

Published in Hverdagstanker

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *