Skip to content →

Date archive for: juli 2020

Jeg er okay

290760_1951409191157_7604109_o
I dag er det 4 år siden, mit største forbillede og verdens bedste mor gik bort. Jeg savner hende konstant og allermest i perioderne, hvor livet er svært. Alligevel var det dog først i morges, det gik op for mig, hvilken dag det er i dag. Og det må da være et godt tegn. Et tegn på at være tilbage. For som jeg skrev for 4 år siden; “Alting bliver godt igen”. Og det gjorde det. Aldrig det samme, men godt igen.

Som I jo ved – eller har bemærket her gennem de sociale medier – har mit liv virkelig ændret sig siden dengang. Først fra filmproducer og event-Preben til selvstændige forfatter- og sidenhen plakat-Preben. Fra single-Preben i popsmarte bylejligheder til kæreste-Preben med villa, vovser og missekatte. Nogle venner er faldet fra, et par af de helt gamle hjælpere har sagt op, og i det hele taget har jeg vist også selv forandret mig godt og grundigt.

Omvæltningen har været kolossal, og jeg har haft svært ved at adaptere til mit nye liv. Jeg kunne ikke finde glæde ved at sidde bag skærmen eller motivation til at kaste mig ud i nye åndssvage projekter. Det var langt sværere, end jeg havde forestillet mig at være kærester – og endnu sværere for mig at være i et hjem, som pludselig var endnu mere en arbejdsplads, end det tidligere havde været; med flere hjælperskift og endnu flere mennesker ind og ud af vores liv.

Min læge vurderede, at jeg lå midt imellem en kraftig forandringsreaktion og en mild depression. Det har jeg ikke delt med så mange af jer, men jeg fik både tildelt sovepiller, antidepressiver og psykologtimer.

Heldigvis har det hele hjulpet. Ikke mindst takket være min elskede Pernille, som har støttet og presset mig til at tage affære og få lappet og styrket mit indre. Jeg er derudover også blevet beriget med en herlig ny svigerfamilie, skønne kæledyr og et nyt livsprojekt med plakatbiksen, som virkelig giver mening for mig. Nye bekendtskaber og dejlige nye hjælpere er vadet ind i mit liv, og jeg har nok herudover været igennem alle de følelser, der findes. Jeg har mærket følelser, jeg ikke anede fandtes. Og jeg har mærket følelser, jeg aldrig havde troet, jeg nogensinde skulle mærke.

Kærligheden fandt mig – netop som mit liv var allermest ufuldstændigt, og hvor ville jeg dog ønske, at min mor kunne opleve mig nu, samt møde min Pernille.

Antidepressiverne er jeg stadig på, men jeg føler, at jeg snart er parat til, i samråd med min læge, at påbegynde en udtrapningsplan. Jeg har det ihverfald bedre end så længe, jeg kan huske. Lige nu, mens jeg skriver dette, ligger lille Ingeborg og putter i et tæppe på mine fødder, hjælperne er rolige og skaber rum til dage som denne, og Pernille sidder i stuen hos mig og slapper af efter et par hårde dage.

Senere laver vi lidt lækkert mad, åbner én af de gode flasker og bare hygger. Akkurat som min mor ville have ønsket det. Og jeg er okay. Jeg er mere end okay.

Tak fordi du tog dig tid til at læse med <3

Preben

PS. Billedet er fra min mors tale til min 30 års fødselsdag. 

Leave a Comment